Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Årshjul

I Børnehuset Guldminen har vi forskellige traditioner over året, hvor vi har faste aktiviteter. 
 

I alle måneder i året modtager vi nye børn, dette mest i vuggestuegrupperne.
Vi er begyndt med hjemmebesøg, hvor 1 medarbejder fra stuen og dagtilbudsleder/afdelingsleder kommer forbi, præsenterer sig og svarer på evt. spørgsmål.
Når barnet er startet, holdes opstartssamtaler. Personalet arbejder på at danne relationer med de nye børn, så barnet og forældrene bliver trygge ved det nye kapitel af deres liv de skal i gang med. 

Februar; Fastelavn 🎭 Vi taler med børnene omkring hvorfor vi holder fastelavn. Vi slår katten af tønden. vi kårer kattekonger og -dronninger på alle stuer. Vi pynter op.

Marts; vi brobygger og gør overgangen for vores kommende SFO-børn til en blid overgang. Det er stort at skulle starte i SFOen og der er meget nyt. Vi gør vores store børn klar til alt det nye og trygge ved overgangen. Vi snakker om påsken, laver påskepynt - øver dermed også at håndtere en saks og styrker øje-hånd-koordinationen. 

Slut marts; vi holder afslutningsfest for vores største børn 🎉🎊🎈 Dette er en fest kun for dem og deres forældre. Børnene får diplomer, fordi de har bestået børnehaven. Det er en vemodig og følelsesladet dag for børn, personaler og forældre. 

April; Vi starter vores urtehave op 🧑‍🌾. Der ryddes op efter sidste år. Der gøres klar til såning og plantning. Alle børn og personaler hjælper til. 
Springcentret starter op for vores kommende SFO-børn hver uge og 1 gang om måneden for en lille gruppe børn fra vuggestuen. Her får de store børn udfordret deres motorik, mod og samarbejde med andre børn og voksne. Det er personalet i Køge Brugt gymnastikforening, der står for de motoriske baner, som børnene udfordres af. 

Maj; Vi arrangerer Royal Run, fredagen inden pinsen. Vi laver bane på legepladsen og hele huset er med til at snakke om Kong Frederik, at mange er med til Royal Run, og at de kan høre om det på fjernsynet. Alle er med til at løbe og styrke motorikken sammen.

Juni; I starten af juni holder vi besøgsdag. Her kommer andre familiemedlemmer end forældre til børnene og planter sommerblomster 🌹🌸. Børnene passer disse blomster resten af sommeren til gavn og glæde for os alle. Vi tilbyder frugt og bagværk og masser af hygge. 
Vi holder Sankt Hans arrangement for børnene 🧙‍♀️🔥.

Juli; Der er sampasning med de andre institutioner i uge 29 enten i Bjæverskov eller i Borup. Vi går sammen i andre grupper i denne sommermåned. 

September; Vi holder sommerfest starten af september 🎪

Oktober; Vi holder motionsdag samme dag som skolerne gør, altså fredag før efterårsferie. Børnene løber omgange på en opmålt rute og får stempler på hånden, hver gang  de passere mål. Det bliver til mange runder og mange kilometer. Hvert barn får et diplom og vi tæller sammen, hvor meget vi alle har løbet. Tit tæt på 300 km. 

December; Der laves julegaver 🎁 til forældre fra børnene, der er julefest med Luciaoptog 🕯️som de ældste børn går, julefrokost 🥙 som børnene har været med til at vælge og høre historien om julen og synge sammen og meget mere.