Vi åbner i Børnehuset Guldminen kl. 6:15.
Medarbejderne har mødetid samme tid, som I kan benytte dagtilbuddet. Det betyder at medarbejderne, mens de tager imod jeres børn, også skal åbne stuer, lave morgenmad, åbne puslerum m.m.
Dagen starter stille med morgenmad på Safir og Brillantstuen. Børn, der skal have morgenmad med, skal være her inden kl. 7.20. I vuggestuen kan børn, der har spist hjemmefra afleveres på Diamantstuen, hvor der leges.
Kl. 7.30 starter leg og planlagte aktiviteter på alle stuerne.
Kl. ca. 8.30-9 spises der samling med formiddagsmad, brød og frugt eller grønt. Dette spises på stuerne eller udenfor. Det er ønskeligt at der ikke afleveres børn, mens der er samling
Kl. 11 spises der frokost på alle stuerne. Køkkenet producerer mad efter fødevarestyrelsens anbefalinger og med 90-100% økologisk kost. Vi har Guldmærket i økologi.
Kl. 12 går børnehaven på legepladsen. I dette tidsrum er der også sovebørn. Der sidder en medarbejdere ved børnene til børnene sover. I vuggestuen lægges børnene til at sove enten i krybberummet eller i motorikrummet. Her er der overvågningsanlæg, hvor vi kan høre børnene. I barnevognene, hvor de yngste sover, er der babyalarmer, så vi inde i huset kan høre dem.
Kl. ca. 14 starter eftermiddagsmaden. Dette foregår enten inde eller udenfor. Der serveres typisk frugt/grønt og brød eller forskellige former for grød eller lign.
Der er leg og læring over hele dagen i Børnehuset Guldminen.
Kl. 16.00 samles de sidste vuggestuebørn i vuggestuen og de sidste børnehavebørn i børnehaven.
Vi lukker kl. 16:45 mandag til torsdag og kl. 16.30 om fredagen. I skal være opmærksomme på at medarbejdernes arbejdstid ophøre, når vi når lukketiden, så I skal som forældre have hentet jeres barn inden og være ude af dagtilbuddet til lukketiden.
Når vi holder sommerfest, besøgsdag, julefester m.m. i åbningstiden. Tag en ½ fridag og deltag sammen med dit barn. Det er med til at skabe netværk og få kendskab til ens barns hverdag i dagtilbuddet.