Vi tager på hjemmebesøg hos jer inden dit barn starter i Børnehuset Guldminen. Der har været et forskningsprojekt i Område Vest, om barnets første 1000 dage. Her fandt man ud af at hjemmebesøg er godt af flere årsager; at barnet først møder os på deres egen hjemmebane, at vi kan svare på nogen af de spørgsmål, som naturligt dukker op, når ens barns skal i vuggestue eller børnehave, at vi kan give jer materiale, som kan lette den første tid m.m.
Vi er på besøg hos jer i ½ time. Vi har lidt forskellige papirer med til jer, bl.a en liste over det I skal have med til jeres barn, når barnet skal være i dagtilbud. Her aftaler vi også, hvornår I skal komme de første dage, så vi har bedst muligt tid, til at tage os godt af jer.
Vi glæder os til at samarbejde med jer og give jeres barn den bedste start på livet i dagtilbud.